Anetavlen nr. 8 og 9
Hans Wulf Nielsen
Hans Wulf Nielsen blev født på Tangegård på Krogsgårdmark i Tjæreborg sogn den 19. november 1840. Hans forældre var gårdejer Niels Mortensen født i Hygum i Vester Nebel sogn den 16. september 1802 og hustru Dorthea Nielsdattern født den 2. november 1807 i Novrup i Jerne sogn, hvis forældre var Niels Thomsen og hustru Else Olesdatter fra Novrup i Jerne sogn.
Faderen Niels Mortensen døde i 1853 og hustruen med 10 børn fra 22 år til 1½ år drev gården videre, hvor alle hjalp til. Hans Wulf var på dette tidspunkt 10 år og den ældste bror Sillads Andersen Nielsen 22 år, tog det store slæb.
Hans Wulf blev konfirmeret i 1859 i Tjæreborg Kirke. Moderen døde i 1870 og Sillads Andersen Nielsen havde forlængst overtaget gården, men mange søskende blev boende på gården.
Bl.a. også Hans Wulf, som fungerede som skrædder.
Hans Wulf blev gift med Ane Bothilde Jessen, som var datter fra Spangsbjerggård i Jerne sogn den 15. september 1869 i Jerne Kirke. På Tangegård fik Bothilde og Hans 5 børn, Methea Catrine i 1870, Niels Mortensen i 1872, Niels Jessen i 1874 og Theodor i 1877. Først i 1878 flyttede Bothilde og Hans til en lille gård i Avtrup i Fåborg sogn, som hed Trille. Her blev sidste barn Mette Catrine født i 1883.
Om Hans Wulf Nielsen fandt jeg i arkivet i Agerbæk følgende artikel skrevet af John Pedersen fra “Indre Mission” i Stenderup i 1940.
Han skrev følgende:
Efter kærlig opfordring vil jeg forsøge at skrive lidt om Fåborg Missionshus og i forbindelse hermed også lidt om “Vækkelsen” i Fåborg sogn. Det bliver kun efter hukommelsen, sådan som det står for mig og derfor nok noget mangelfulgt.
For at få et missionshus, må der gå noget forud. Da jeg i foråret 1882 kom hjem til Fåborg sogn, havde “Indre Mission” så vidt jeg ved, ikke begyndt på noget arbejde der. Jeg var for nyligt nået igennem og var meget lykkelig, men gik noget alene med dette. Det eneste åndelig liv, som der kunne skønnes at være, var nogle Grundtvigianer, som var kommet med til en Vækkelse i pastor Hejbergs tid, men dem turde jeg ikke slutte mig til og gik derfor over til Åstrup Kirke hos pastor Hoff.
Sådan måtte det jo ikke gerne blive ved med, og jeg talte derfor med kolportør Mads Nielsen om sagen. Han ville gerne komme og holde et foredrag (møde), dersom vi kunne få en plads dertil. Men da missionærer ikke måtte holde møder uden præstens tilladelse, talte jeg med pastor Vihm om dette. Han havde mange betænkeligheder om det, men da jeg havde arbejde på præstegården, som han selv drev og vi ellers kom godt ud af det med hinanden, ville han nødig sige nej. Vi blev enige om at holde mødet på Slebsager Skole og han ville selv deltage. Sognerådet skulle også spørges og mange synes det var sært, at jeg kun 18-19 år gik med sådanne planer.
Mødet kom i stand og jeg gik til skolen med bankende hjerte. Ret meget mod var der ikke tilbage i mig, og jeg satte mig ned på en krog bagerst i skolestuen. Jeg huskede ikke kolportør Nielsens tekst, men han sagde, at der var intet godt ved mennesket. Det blev senere imødegået af præsten og degnen. Ordskiftet var til tider ved at blive temmelig varm, men så kom en pæn mand hen og stillede sig ved siden af Mads Nielsen og sagde ingenting. Det var ligesom man ikke havde mere at sige og mødet sluttede.
Alle gik og til sidst stod kun Mads Nielsen og jeg og den fremmede mand, som viste sig at være Hans Wulf Nielsen fra Avtrup. Han var for nylig (1878) flyttet til sognet fra Tjæreborg, og det kan nok være, at glæden var stor. Vi var nu 2 Indre Mission personer i sognet. Hans Wulf indbød mig (1882) til at aflægge ham et besøg. En dejlig søndag morgen gik jeg den miles vej igennem heder, lyng og moser for at komme til Hans Wulfs hjem. Han var ikke hjemme, da jeg kom, men konen lå i sengen med en bibel og var syg. Da hun fik at vide, hvem jeg var, tindrede hendes øjne som stjerner. Lidt senere kom Hans Wulf hjem og vi var som et trekløver.
Det blev straks bestemt, at jeg skulle tærske hans korn, og han ville sy mit tøj, fordi han var skrædder. Den dag glemmer jeg aldrig. Hvor skylder Fåborg sogn Hans Wulf og hustru dem meget. De kunne aldrig blive træt af at bede for menneskers frelse. Imidlertidig blev Peder Madsen fra Agerbæk omvendt, så nu synes vi næsten, at sognet var omringet. Ofte holdt vi samtale-møder, men i begyndelsen kom kun 2 foruden husets folk. Ved disse møder læste vi som regel en prædike af Vilhelm Bech og vi sang nogle af Brorsons salmer eller P. Madsens sange. Snart tog vi mod til at indbyde vore naboer. De kom også og var ikke bange for at sige os imod, så det gik ofte hedt til. Ivan Kristian Frederiksen kom også med nogen gange. Jeg forstod det dog sådan, at det var København i tjenestetiden, han fik sin sag afgjort med herren. Jeg husker han blev meget syg engang, og vi var bange for at han skulle gå bort, men herren var god og lod os beholde ham.
Hans Wulf og jeg blev enige om, at vi ville hen og se andre steder, hvordan det var med “Vækkelsen”. Hans Wulf foreslog Outrup, mens jeg gerne ville til Taulov, hvorfra jeg havde rige minder. Det blev Outrup, hvor Hans Wulf kendte en gårdmand, der undertiden holdt møder. Da vi skulle gå 5 miles til Outrup, blev det den billigste transport og penge havde vi ingen af.
Manden vi besøgte hed Johannes Malle og han blev senere Missionær. Rejsen varede i 3 dage, da vi var på flere julebesøg, julebøjler som vi kaldte dem. Ved disse lejligheder talte Johannes Malle, og der blev sunget samler og samtalet om disse. Johannes gjorde gengæld og kom og talte hos os, og det blev ikke bare en gang. Møderne holdtes hos Hans Wulf og folk kom gerne, ligesom der også var ret godt besøgt, når kolportørerne Lars Hansen og Jens Hansen kom, og flere andre talte.
Her afkorter jeg brevet om Fåborg Missionshus tilblivelse.
OVERSIGT: Mødet på Slebsager Skole år 1882
Pastor Krog år 1885-89
D.M.S. kreds 461 år 1890
Fåborg Missionshus indviet År 1897
Gældfri Indre Mission År 1903
Agerbæk Missionshus indviet 1917
Da Ane Bothilde og Hans Wulfs yngste søn Theodor blev gift med Maren Nielsen fra Debel i 1903, overtog de gården Trille i Avtrup og forældrene fik en aftægtskontrakt. Hans Wulf var skrædder og syede til egnens beboere og var meget aktiv i Indre Missions arbejde i Fåborg sogn. Ane Bothilde døde i 1910. Hans Wulf flyttede med, da sønnen solgte og købte en større gård ved Årre i 1918. Igen i 1924 solgte sønnen gården i Årre og købte en købmandsforretning i Glejbjerg. I 1927 sælger de igen og flytter til en villa i Agerbæk og sønnen købte købmandsgård i Bække. Den 23. juni 1929 dør Hans Wulf Nielsen, ligger død i sin seng og bliver begravet på Fåborg Kirkegård ved siden af sin hustru Ane Bothilde.